Tag på hvalsafari i Middelfart med M/S Sabine og oplev marsvin i Lillebælt.. Området omkring Middelfart er kendt som et af de bedste steder i Danmark at opleve marsvin i naturen.
En hvalsafari i Lillebælt giver gode muligheder for at opleve marsvin helt tæt på. På vores sejlture i Lillebælt holder vi øje med marsvin, sæler og havfugle, mens vi sejler gennem det smukke farvand mellem Fyn og Jylland.
Hvalsafari i Lillebælt med M/S Sabine
På vores hvalsafari i Middelfart sejler vi ud fra Nyhavn 2. Vi tager dig med ud i Lillebælt, hvor der er gode chancer for at opleve marsvin. Undervejs sejler vi gennem nogle af områdets smukkeste naturområder, blandt andet forbi Fænø, Gals Klint og Hindsgavl.
Turen foregår i et roligt tempo, hvor der er god tid til at nyde udsigten og spotte dyrelivet i vandet. Ombord på M/S Sabine er der både dæk og en hyggelig salon, hvor du kan slappe af undervejs.
Pga den nuværende situation, er der tillagt kr 10 pr billet i brændstoftillæg
Turen tager 2 timer
Mødested: Nyhavn 2, Havnegade 4C. (v/Kulturøen), 5500 Middelfart
Husk: Afhængigt af sæsonen kan det være køligt på vandet, så husk varmt overtøj og/eller regntøj
Reservationer til aflysning:I tilfælde af for få tilmeldte, eller stærk vind (middelvind på mere end ca. 7-9 m/s eller vindstød over 11-15 m/s (en særlig vurdering i enkelttilfælde) annulleres turen og betaling returneres.

MS Sabine blev bygget på Esbjerg værft i 1959 som nr. 3 ud af 4 ens bunkerbåde, bestilt af olieselskabet Gulf. Hun sejlede under navnet Gulf 3, først i Esbjerg havn, sidenhen i Hvide Sande, Hanstholm og i København, med diesel og smøreolie til kutterne, og kunne laste hhv. 8 tons smøreolie og 18 tons diesel, som lå i store jerntanke.
I 1995 blev hun taget ud af drift, og blev i 1996 solgt til en tømrermester i Esbjerg. Fra 1996 og frem til 1999 gennemgik hun en total ombygning, og blev bygget om til lystfartøj. Fra 1999 og frem til 2019 har hun sejlet under navnet Langli, som lystfartøj, b.la. op langs den svenske kyst, ned gennem Tyskland, og i Nordsøen. I 2019 bliver hun igen registreret som erhvervsfartøj, godkendt som turbåd med op til 12 passagerer under navnet MS Sabine.
I dag er MS Sabine moderne udstyret med VHF, kortplotter, Radar, selvstyre, AIS, digitalt søkort mv. Båden har masser af siddeplads indenfor, samt et godt funktionelt køkken og toilet. Båden er opvarmet med oliefyr. Der er god dæksplads udenfor til at fiske, eller sidde og nyde vejret og naturen.
